Naturskabte stresszoner

Det væsentlige er ikke at give jordstrålerne navne. Det væsentlige er, at vi gennem direkte målinger på dig finder ud af, hvor du bliver påvirket af dem, og hvor du ikke bliver det, og at vi fjerner de påvirkninger, som forhindrer en optimal indretning af dit hjem eller din arbejdsplads:)

Jordstråling.

Mennesket har eksisteret i tusinder af år. Det samme har den naturlige elektromagnetiske stråling. Derfor er mennesket i høj grad tilpasset denne stråling, som under normale forhold er til gavn, ja faktisk livsnødvendig for os.
Naturlig elektromagnetisk stråling i mikrobølgeområdet trænger igennem atmosfæren ude fra rummet. Herfra trænger mikrobølgerne ind i jorden, hvorfra de kastes tilbage.
Ved denne "tilbagekastning" dannes særlige mikrobølgefelter omkring vandførende lag i undergrunden. Disse felter kan have en skadelig, sygdomsfremkaldende virkning på den menneskelige organisme, såfremt man placerer sit sovested i dem. Heraf kommer begrebet jordstråling.

Vandårer.

De skadelige felter, som dannes omkring vandførende lag, kaldes vandårer, selv om det er smalle bælter (20-25 cm). De vandførende lag i undergrunden vil i regelen være noget større.
Det er karakteristisk for de skadelige vandårer, at de er polariserede. De er enten venstrepolariserede, (bølgerne i strålingen drejer venstre om sin egen akse) eller højrepolariserede (bølgerne i strålingen drejer højre om sin egen akse).

Kosmiske gitre.

Gitrene er opkaldt efter to tyske Dr. med.: Hartmann og Curry. Det er de, fordi det var dem, der fandt dem. Begge gitre består af smalle zoner (10-20 cm). Hartmanngitteret (grøn skitse herunder) forløber normalt i nord-sydgående og øst-vestgående retninger. Currygitteret (rød skitse herunder) forløber normalt i retninger på 45 grader i forhold til nord-sydretningen.

Gitrene optræder med 1 - 5 meters mellemrum på alle retninger. De har meget sjældent i sig selv nogen sygdomsfremkaldende virkning. De har i regelen kun betydning, hvor de krydser med skadelige vandårer. Her kan de til gengæld være medvirkende til at fremkalde alvorlige sygdomme (se eksempel under menupunktet Sovestedet og sygdomme.

Forkastninger.

En anden i undergrunden eksisterende årsag til dannelse af skadelige mikrobølgefelter er forkastninger (lagforskydelser i undergrunden). Det er dog ikke et fænomen, man tillægger nogen særlig betydning herhjemme, hvor vi har nogle meget tykke ler og sandlag og en iøvrigt rolig undergrund. Forkastninger findes fortrinsvis i bjergegne. Jeg har dog målt enkelte på Bornholm.