Kinesiologi

Kinesiologi er en unik metode til at bringe din krop og dit sind i bedst mulig balance. Den hjælper din krop med at rense ud og fjerne gamle “forgiftninger” og ubalancer. Den hjælper dig også med at give slip på mentale og følelsesmæssige ubalancer.

Kinesiologi betyder “læren om bevægelse” og bygger dels på den vestlige lægeverdens viden om anatomi og fysiologi og dels den østlige lægeverdens viden om kroppens energisystemer.

Kinesiologi er en fysisk muskeltest, hvor din krop selv fortæller, hvilke ubalancer den har lige nu, og hvilken behandling du har brug for til igen at komme i balance.

Under den kinesiologiske muskeltest mærker du selv tydeligt hvilke muskler, der er i balance, og hvilke der ikke er det. Du mærker også tydeligt at den behandlingsform, jeg tester, at du har brug for netop nu, genopretter balancen i kroppen igen.

Jeg tester hele din krop igennem, og vi behandler alle lag af dine ubalancer efterhånden, som din krop og dit sind er klar til det.


I den kinesiologiske behandling indgår ofte Samtale/Vejledning, healing, Homeopati, Bachs Blomstermedicin og Akupunktur (med eller uden nåle).

Allergi, intolerance, betændelse og svampe-infektioner (styrkelse af dit immunforsvar)

Via en kinesiologisk muskeltest fortæller din krop selv hvilke homeopatiske midler, der er bedst til at fjerne netop dén allergi, intolerance, svampe-infektion eller bakterie, som skaber ubalance i din krop lige nu. Når kroppen får præcis den hjælp, som immunsystemet mangler, fjerner den ofte problemet indenfor 1 til 3 uger. I forbindelse med testen understøtter jeg ofte den homeopatiske behandling med akupunktur og healing, som styrker kroppen yderligere og herved fremmer udrensningsprocessen, så den forløber lettere og hurtigere.

Stress, mentale og følelsesmæssige ubalancer

Sammen med samtalen viser muskeltesten også hvilke mentale og følelsesmæssige ubalancer, du er parat til at gøre noget ved. Testen viser hvilket Bachs Blomstermiddel, der hjælper dig med at løsne en mental blokering eller til at åbne op for og give slip på “ubehagelige følelser”. Jeg understøtter altid behandlingen med vejledning og healing.

Helhedsbehandling

Der er næsten altid en sammenhæng mellem fysiske og følelsesmæssige ubalancer. Derfor indeholder min kinesiologiske behandling ofte en samlet indsats, som hjælper dig på begge områder, fordi det er det, du har brug for, så du kommer i bedst mulig balance.

Du får Homeopatien og Bachs Blomstermedicin i små rørsukkerkugler, som du normalt indtager i 2 til 4 uger. Herefter kan du med fordel komme til en opfølgende test, som viser hvor langt du er kommet, og om vi med fordel kan fjerne et dybere lag af ubalancer.

Din krop og dit sind kan ses som et “løg”, hvorfra jeg hjælper dig med at fjerne dine lag af ubalancer i den rækkefølge, kroppen og sindet gennem testen viser sig parate til det.

Har du gigtlidelser, autoimmune lidelser, cancer, sklerose mv., kan jeg også hjælpe dig til at få det bedre med afsæt i kinesiologisk behandling.

Læs også om muskeltest i forbindelse med behandling af smerter og skader under menupunktet akupunktur.