Akupunktur

Jeg anvender både klassiske og helt moderne akupunkturmetoder, - i den kombination som passer bedst til netop dig!. Du kan læse mere om de enkelte metoder længere nede på siden.

Kan du ikke lide nålebehandling, har jeg udviklet en enkel og meget effektiv måde til at lave akupunkturbehandling uden brug af nåle.

Hvordan foregår en Akupunktur behandling?

Jeg anvender en unik kombination af Kinesiologi (muskeltest) og akupunktur. Gennem den kinesiologiske muskeltest finder jeg frem til årsagerne til dine symptomer/ubalancer på en nem og hurtig måde.

Du kan ved testen selv mærke hvilke muskler, der er i ubalance.

Herefter kan vi via behandling af oftest ganske få akupunkturpunkter genskabe balancen i kroppen, og dine symptomer aftager eller forsvinder.

Via muskeltesten mærker du selv under behandlingen at musklerne kommer i balance igen.

Jeg afsætter altid god tid til din behandling, og vi taler om de dybereliggende årsager til dine symptomer og ubalancer.

Smerter

Akupunktur er effektiv til at fjerne alle former for smerter, såsom hoved-, ryg-, skulder- og nakkesmerter, iskiasproblemer, diskusprolaps, piskesmæld, “frossen” skulder, hælsporer, hovedpine og migræne, gigtsmerter, trigeminusneuralgi (nervesmerter i kæbe og pande) m.m.

Du mærker ofte, at smerterne lindres eller ligefrem forsvinder allerede under den første Akupunktur behandling. Du mærker (via muskeltesten), at dine muskler kommer i balance og du mærker øget bevægelighed, - du begynder at kunne gøre ting, som du ikke kunne inden behandlingen.

Skader

Akupunktur er også effektiv til behandling af alle former for skader, for eksempel fibersprængninger, forstuvninger, knæskader, lyskeskader, golf- og tennisalbuer, “trælår”, bøjede/brækkede ribben, seneskedehinde-betændelse m.m.

Her kan du også under behandlingen mærke, at smerter lindres, og at dine muskler kommer i balance igen. Vi kan oftest halvere din skadeperiode eller gøre den endnu kortere. Dette gælder også ved alvorlige skader som overrevne sener, overrevne led- og korsbånd, brækkede knogler og lignende.

Allergi og svækket immunforsvar

Akupunktur er yderst effektiv til behandling af alle former for allergi, og ofte behøver du kun få behandlinger. Allerede efter første behandling kan du begynde at frigøre dig fra afhængigheden af næsespray, øjendråber og anden allergimedicin. Hvis du vil allergien til livs, så den ikke dukker op igen, kombinerer jeg behandlingen med homeopati.

Endvidere er Akupunktur hurtigtvirkende i forbindelse med akutte betændelsestilstande. Vi styrker immunforsvaret her og nu, så du hurtigere bliver rask og bliver mere modstandsdygtig overfor nye infektioner.

Blodtryk

Akupunktur er effektiv til behandling af både højt og lavt blodtryk, samt direkte og inddirekte afledte kredsløbsforstyrrelser, såsom ødemer (væske i kroppen), hjertearytmi, pulserende hovedpine, svimmelhed og lignende. Fordelen ved Akupunktur er, at den er 100% medicin-fri, og at den heller ikke virker forstyrrende på eventuel lægemedicin.

Fordøjelsesproblemer

Akupunktur er effektiv til behandling af alle former for mave- og tarm-lidelser, såsom forstoppelse, diarré, irriteret tyktarm, colitis ulcerose m.m.

Rygestop

Akupunktur er også yderst effektiv, når du ønsker hjælp til at stoppe med at ryge, og samtidig er behandlingen 100% medicin-fri. Min Rygestopbehandling er normalt på højst 5 behandlinger, og du kan trappe kraftigt ned, allerede efter den første Akupunktur behandling.

Øjenlidelser

Akupunktur er også effektiv til behandling af øjenlidelser, såsom AMD (øjenforkalkning og læseblindhed), grøn stær (forhøjet tryk i øjnene), grå stær (tågesyn), kikkertsyn, langsynethed, synsforstyrrelser efter hjerne-skader og lignende.

Forskelllige Akupunktur metoder

TCM Akupunktur

Traditional Chinese Medicine (TCM) Akupunktur bygger på 4000 års observationer og erfaring i, hvordan kroppen fungerer, og hvilke sammenhænge der er mellem organerne og energisystemet i kroppen.

Jeg anvender TCM Akupunktur til at skabe balance i energistrømmen i og mellem meridianerne (energibanerne), så balancen i kroppen og alle organerne hurtigst muligt bliver genoprettet. Blokeringerne bliver opløst og en udrensning af kroppen sættes i gang.

Jeg anvender blandt andet en række helt specifikke kinesiske punkter med fantastisk effekt i behandlingen af lidelser såsom astma, "frossen" skulder, højt/lavt blodtryk, ødemer, ufrivillig vandladning, graviditetskvalme, diarré, forstoppelse, søvnløshed m.m.

TCM Akupunktur er desuden særlig effektiv til at styrke immunforsvaret, fjerne allergier og udrense betændelsestilstande, til at eliminere stress, genoprette og optimere kroppens almene energi (fjerne træthed/udmattelse) og meget mere.

AcuNova og AcuLine Akupunktur

AcuNova- og AcuLine Akupunktur er 2 moderne behandlingsmetoder, som jeg anvender med meget stor succes. Jeg anvender metoderne hver for sig eller i kombination.

AcuNova Akupunktur kendetegnes ved, at den er utrolig effektiv, til at "kickstarte" kroppens automatiske selvhelbredende processer de steder i kroppen, hvor energistrømmen af forskellige årsager er stagneret (blokeret), eller hvor der er over- eller underenergi (for meget eller for lidt energi). Jeg behandler bestemte punkter omkring kroppens led, som påvirker hjernen via centralnervesystemet, til at aktivere de selvhelbredende processer (som vi alle har) i de bestemte organ- og kropsområder, som punkterne i leddene henviser til. Metoden er meget hurtigtvirkende og kan fjerne smerter næsten omgående!

Inden for AcuLine Akupunktur tester jeg først via kinesiologisk muskeltest, hvor de kraftigste energipunkter er for den skade eller ubalance, der skal behandles, inden jeg med en særlig nåleteknik behandler i og omkring albue-, hånd-, knæ- og fodled. Områderne kan lokaliseres ved at følge særlige energilinjer fra ubalancens centrum hen til leddene.

Begge metoder er alene eller i kombination meget effektive til behandling af smerter og skader.

AcuChronic Akupunktur

AcuChronic Akupunktur anvendes i kombination med AcuLine Akupunktur til behandling af "kroniske" lidelser.

AcuChronic-punkterne ligger i en ring omkring hovedet og maven. Her stimuleres hjernen til, at kroppens øverste og nederste halvdel igen begynder at arbejde bedre sammen. Dette bevirker bl.a., at fastlåste ("kroniske") mønstre bliver opløst.

Metoden er bl.a. effektiv til behandling af slidgigt i nakken, astma/bronkitis, hjerteproblemer, trigeminus-neuralgi (nervesmerter i pande og kæber) mm.

Jeg anvender desuden metoden til at styrke og aktivere kroppens udrensende processer.

AcuSpine Akupunktur

AcuSpine er en meget effektiv og energi-frigørende metode, hvor jeg behandler specifikke punkter langs rygsøjlen.

Metoden er især meget effektiv til behandling af lidelser/smerter, som har sit udspring i ryggen, og til alle ryg og nakkeproblemer, herunder diskusprolaps m.m.

ECIWO Akupunktur

Med ECIWO Akupunktur udnytter jeg en særlig viden, om at hele kroppen er “repræsenteret” langs de enkelte knogler i kroppen. Herved kan vi på en meget kraftfuld måde behandle lidelser i specifikke kropsområder og organer.

Metoden er blandt andet meget effektiv som understøttende behandling af mere kroniske lidelser, hvor jeg også anvender Homeopati og Healing.

ECIWO Akupunktur kan hurtigt genskabe balance og ligevægt i kroppen, og derfor har jeg også succes med metoden i forbindelse med smerter og skader.

AcuDNA Akupunktur

Med AcuDNA Akupunktur behandles specifikke områder i panden, som stimulerer frontallapperne (opmærksomhed, planlægning, motivation, motorik, indlæring m.m.) i hjernen. Alle sportsudøvere kan dermed opnå fordele med denne behandlingsmetode.

Metoden er også effektiv til behandling af bl.a. hovedpine/migræne, mavesår, langvarig tarmbetændelse (colitis), højt blodtryk, hjerte-problemer, astma, allergi, menstruationsproblemer, spiseforstyrrelser m.m.

AcuStomach Akupunktur

Med AcuStomach Akupunktur behandles "hjernen i maven" - et netværk af nerveceller i mave- og tarmsystemet.

"Hjernen i maven" spiller (i samarbejde med hjernen i hovedet), en vigtig rolle for vores almene tilstand, og har en stor indvirkning på mange forskellige "sygdomme" rundt om i kroppen.

Behandlingsmetoden er særlig effektiv til alle former for mave- og tarmlidelser samt ubalancer i leveren, bugspytkirtlen, milten, blæren og nyrerne.

ØreAkupunktur

ØreAkupunktur er et komplet system, der behandler alle former for ubalancer i kroppen. Jeg har bl.a. gode erfaringer med at behandle allergi, synsforstyrrelser, højt/lavt blodtryk, hæmorider, sænkning af kolesterol, smertebehandling i hele kroppen og lignende. Metoden er dog særlig velegnet til at behandle afhængighed af mad, sukker, alkohol, nikotin, narkotika (euforiserende stoffer) m.m.

Afhængighed er en vane. For mange bliver afhængigheden så stor, at det er en uoverkommelig opgave at stoppe igen. ØreAkupunktur er en effektiv behandlingsmetode, som hjælper dig af med din afhængighed, når først du har besluttet dig for, at du vil af med den.

Ved alle former for afvænning, indgår punktur fra Nada-metoden i behandlingen. Jeg anvender også ØreAkupunktur til at understøtte andre behandlingsformer.